I takt med landbrugets strukturudvikling er de enkelte landbrugsbedrifter gennem adskillige år blevet større og større. Dette er sket gennem opkøb af landbrugsejendomme og/eller køb af jord fra andre landbrugsejendomme.
Landinspektøren spiller på forskellig vis en rolle i denne udvikling. Skal der ”flyttes jord” mellem landbrugsejendomme, skal en landinspektør inddrages til udarbejdelse af den matrikulære ændringssag (se mere herom under ”matrikulært arbejde”).
Samtidig sætter landbrugsloven på forskellig vis nogle rammer og grænser for hvad der kan lade sig gøre, og via det daglige arbejde med landbrugssager og dermed landbrugsloven kan landinspektøren yde en kvalificeret rådgivning i forbindelse med afklaringen af, hvad der er muligt, og hvordan et givent ønske bedst muligt realiseres inden for lovens rammer.
Landinspektør Lars Birk Jensen rådgiver gerne på tlf.nr. 9892 1600 om de specielle forhold der gør sig gældende i relation til landbrugslovens bestemmelser.
I relation til jordomlægninger mellem landbrugsejendomme findes et helt specielt instrument, der benævnes ”jordfordeling”.
I en jordfordeling involveres alle landbrugsejendomme indenfor et givent område i bestræbelserne på at optimere jordtilliggendet på den enkelte ejendom. Landmænd i området her således i en jordfordeling mulighed for at købe, sælge og bytte jord med det overordnede formål at samle jorden omkring den enkelte ejendom. Dette kan bl.a. bidrage til mindskelse af kørslen på veje, optimering af driften på markniveau, samt på forskellig vis en natur- og miljøforbedring inden for jordfordelingsområdet.
En jordfordeling styres af en ”planlægger”, der i samarbejde med et lodsejerudvalg gennem besøg og samtaler afdækker muligheder og behov for jordomlægninger i området.
Der ydes offentlig støtte til gennemførsel af jordfordelinger, og hos Birk & Boe, der har mange års erfaring med gennemførsel af jordfordelingsprojekter, besvarer landinspektør Lars Birk Jensen på tlf.nr. 9892 1600 gerne spørgsmål om jordfordeling og om mulighederne for at starte en jordfordelingssag i et område.
Nørrebro 11 9800 Hjørring Tlf. 98 92 16 00 Email: info@birkogboe.dk